Udtalelser fra bygherre

”Vi ønskede et stort, lækkert og moderne hus med masser af detaljer – et ønske som blev fuldt ud realiseret af N+P. Under hele forløbet oplevede vi N+P som værende professionelle, ydmyge og mest af alt lyttende. De har formået at omdanne vores tanker til noget helt konkret og funktionelt og deres kreativitet afspejles tydeligt i resultatet af vores hus. Samarbejdet med N+P har været det hele værd”

Villa S / Isma & Usman Syed

I hele processen oplevede vi parathed og opbakning til at løse tingene – også de svære ting. Ikke alle husker deres ”salgsord” når ordren først er lagt, men det gjorde man hos N+P og det er vi både tilfredse, glade og taknemmelige for. Vi giver derfor den bedst tænkelige anbefaling til N+P, og hjælper gerne med at besvare evt. spørgsmål for nye kunder

Villa Sloth / Annemette & Anders Sloth

Vi fik  hos N+P en professionel og  kreativ hjælp med at tegne vores hus. Vi synes at arkitekterne fik skabt huset med nogle skarpe, flotte og enkle ydre linjer og spændende rum. Arkitekterne kunne omforme vores ønsker og ændringsforslag til kreative løsninger.

Villa P / Kirsten Sander & Steen Elmelund

Samarbejdet med arkitekterne har været meget tilfredsstillende, og resultatet er blevet over forventning, og bedre end vi selv havde forestillet os det.

Villa Nymann / Jonna & Ebbe Nymann

Det var en fornøjelse at blive præsenteret for den første skitsetegning som havde alle de ideer og tanker som vi gerne ville have i vores nye hus. Herudover kryddert med ideer og lækre detaljer fra arkitekten har vi fået det hus vi drømte om og mere til. Det var den bedste beslutning i hele byggefasen, at vi valgte N+P til at tegne vores hus.  

Villa Borch / Mette & Michael Borch

“Under projektforløbet havde vi fine dialoger med arkitekterne, der gennem disse samtaler kunne fornemme hvad vi ønskede af vort nye hus. De var flexible og var villige til at gå på forsvarlige kompromisser forstået på den måde at de justerede indretning efter vore ønsker, men kun indenfor hvad de selv kunne acceptere”

Weesgaarden / Hugo Weesgaard

“Arkitekten var fra vores første møde, fuldstændig fokuseret på, at finde vej ind til vores drøm af et arkitekttegnet hus – og ikke nok med, at de fandt det vi gik efter i vores drøm, fandt de også det vi ikke vidste vi drømte om, men som løftet hele vores drøm op til det perfekte hus for os”

Villa Rix / Helle Rix & Erik Nielsen

“Vi havde en fantastisk spændende og professionel proces sammen med arkitekterne. Opgaven var en totalrenovering af en gammel Jørgen Stærmose funkisvilla i et ældre villakvarter i Odense. Arkitekterne ramte plet med respektfuld opdatering af den oprindelige arkitektur, men samtidigt med et moderne N+P touch. -vi er rigtig glade for resultatet”

CWV / Morten Juel

“Vi oplevede arkitekterne som en top-professionel og kreativ samarbejdspartner omkring vores villabyggeri. At kommunikationen samtidig skete i en uhøjtidelig tone og med et glimt i øjet var bare et plus for os”

Villa Damkier / John & Vibeke Damkier

“Super godt samarbejde og flot resultat. Arkitekterne har skabt det hus som vi ønskede, men ikke selv kunne tegne – Skønne rum, dejlig udsigt, og så er det flot. Når arkitekter er så gode til at lytte, så rammer skitsetegningerne hurtigt plet”

Villa Kjellberg / Pia & Jakob Kjellberg

“Nørkær + Poulsen formåede at opfylde vores ønsker om et hus, der skulle harmonere med omgivelserne og samtidig være stærkt i udtrykket. Vi har nu boet 4 år i vores træhus tæt op af skoven. Vi taler ofte om, at intet i huset skulle være anderledes, hvis det var i dag vi skulle bygge. Alt fungerer optimalt og det arkitektoniske udtryk, sætter vi stadig stor pris på. Villa Godt Gemt fik Randers Arkitekturpris i 2009”

GodtGemt / Tina & Poul Simonsen

“Fra vores første møde med N+P havde vi et rigtigt godt indtryk, og havde en god mavefornemmelse. Måden arkitekterne arbejder på er inspirerende, smittende og indlevende…Efter indflytning sætter vi stor pris på arkitekturen: funktionaliteten, linierne, lyset, rumlighederne, og forstår nu for alvor hvad arkitekterne egentlig mente, da de snakkede om værdien af god arkitektur – Vi kan med meget god samvittighed anbefale N+P”

Villa Schlie / Ulla & Kaj Schlie

“Arkitekterne beviste, at intet var arkitektonisk umuligt, vi stod ikke med verdens nemmeste grund, men det lykkedes arkitekterne at lytte til vores behov og skabe et fantastisk hus, som vi nu flere år efter, stadigt glæder os over dagligt”

OBV28 / Michael & Charlotte Hjort

“…vi har fået et personligt hus, som med sine forskellige taghældninger, niveauer og loftshøjder skiller sig ud fra mængden. Man kan se der er tænkt over linierne, og der er taget chancer med store vinduespartier, vi aldrig selv turde tænke, men som nu kommer til deres fulde ret”

Villa Hougaard / Maj-Britt & Kim Hougaard

“N+P har lavet en flot bygning som passer godt ind i omgivelserne, og lejlighederne er rigtig godt indrettet. N+P har været meget behjælpelige under hele byggeriet. Det har været meget værd, når det er første gang vi har prøvet at bygge selv – Tak for godt samarbejde”

StraussParken / Fauerholdt Holding ApS

© 2017 N+P ARKITEKTUR Kattesundet 45 - 9000 Aalborg - Tlf. 96 35 00 11